Blogbitch

Blogbitch

Beskrivning av boken

”Det er mig, der er Maya”, hvisker jeg dramatisk.
Hans mund står halvt åben. Hans piercing i tungen reflekterer solen som strømmer ind gennem vinduet.
”Det er mig!”
Hans himmelblå øjne ser lige ind i mine. Han ved ikke hvad han skal tro, men så forvandles han til ét stort smil. ”Du er jo simpelthen totalt … wacko!”

Outsideren Lex står foran slutspurten i gymnasiet. Hun synes, at alle andre end barndomsvennen Jonathan er nogle idioter. Hun er dødtræt af stræbere og præstationskrav, mors nye zumbadansende kæreste og de evige besøg hos far i fængslet. I protest starter hun en blog, hvor hun udgiver sig for at være en anden …
Fiktive Maya er alt det, Lex ikke selv er: et cool og sexet stilikon, som ikke er bange for at tage sin plads i verden. Mayas popularitet eksploderer på nettet.

Men hvordan skal Lex takle pludselig at være en, alle forguder og forelsker sig i? Er det hele bare noget, hun opfinder, og hvad vil hun egentlig selv?

Pressen skriver:

»Det her er en af årets hidtil bedste ungdomsbøger [...] Det kan ikke skrives bedre.«
– Magnus Utvik, Gomorron Sverige

»Energien sprudler, der er ingen antydning af tomgang. Lex er nærværende, øjeblikkeligt, fra den første sætning.«
– Lotta Olsson, Dagens Nyheter

»En velskrevet og interessant jeg-fortælling om både aktuelle og vigtige temaer. Det er en alvorlig og morsom bog med en meget reflekterende og moden hovedperson. En bog for ligeså en moden læser eller måske et godt bud til klasselæsning, fordi den beskriver den enorme magt, de sociale medier har.«
– Elisabeth Bennetsen, Lektør

»Bogen er helt klart én, som en dansklærer ville kunne hive uendelige analyser ud af, og som gymnasieelev med en arbejdsskade, der forårsager, at jeg analyserer alt, kan jeg heller ikke lade være med lidt analyse af historien. Det er dog kun en god ting, synes jeg – det er altid dejligt med bøger, der virkelig får én til at tænke.«
*****– Sofie Peschardt, deungesord.dk

»Romanen er en dybt tilfredsstillende fortælling at dykke ned i, man suser igennem den og er vældig godt underholdt hele vejen, ligesom den er velskrevet og fint oversat.«
– Eiler Jensen, bogbotten.dk

Författare.Sara Kadefors

Vad andra tycker

Recensioner av Blogbitch